The weight of the crown | Talion

Den røde kjole og det mørke hår blev langsomt dækket af hvide snefnug, som hun gik mod slottet der tornede sig foran hende. Slotte var ikke en ukendt sag for Jessamy, men lige netop dette slot havde en særlig plads i hendes hjerte. Hun var kommet der som barn og havde set det som et andet hjem. Hun trådte ind af dørene da de blev åbnet for hende. Foran gik hendes far. Som hun kom ind, børstede hun sneen ud af hendes hår og af hendes kjole. Hendes far gik videre ned af korridoren. Hun fulgte straks efter. Det var længe siden hun sidst havde været på slottet. Ikke meget havde ændret sig. Hun så frem for sig, da Talion kom gående imod dem. Noget havde ændret sig. Han var ikke længere end dreng. Hendes far bukkede for den unge prins. Jessamy løftede en smule ud i sin kjole og nejede for ham. "Your Majesty," startede hun ud og rejste sig igen. "I apologise our delayed arrival." Hun så på hendes far da han begyndte at tale. "I have some business to discuss with the both of you. I request a private room in which we can talk." Jessamy vidste ikke hvad de skulle tale om. Hun troede det var et almindelig besøg for at holde alliancen vedlige.

P http://images6.fanpop.com/image/photos/36000000/Faramir-image-faramir-36063180-500-492.jpg

Talion, havde haft et møde med hans marshalls rundt omkring i hans kongerige derudover, havde han os taget sig af hans fars begravelse. Han bevægede sig gennem de mange korridor og gange, mens han forsatte ned mod det sted han skulle mødes med hans onkel. Han stoppede dog op da Rohans leder sammen med hans yngste datter kom mod ham, han sende hende et skævt smil inden han selv bukkede for dem "My Lady, ". Da hendes far stod og forklaret at han skulle fortælle dem noget rynket han svagt på hans øjnebryn. Inden han så svarede dem.

"Well my uncel normal see this through, and that would mean you wanne talk with us, well sure the throne room, there is nobody there now, so we should be able to do this in there, follow me." Derefter bevægede han sig ned langs de mange gange, som lige som den dag, var ud af det hvidest Marmor, hvis man ikke kende historien om byen, hvordan den var lavet ud af bjergets ene side. Da de til sidste nået den store trone sal med to store troner og en mindre til ens marshall var der os et bord, hvor folk kunne spise ved med en masse lækkert mad.

Hans onkel lukkede derefter døren efter dem, hvorefter han vende sit opmærksomhed mod hendes far og hende igen, "take a seat, so what is the reason that you took a ride, from Edoras to Minas Tirith my Lord."