A hundred years in shadow

Sted: Eregions skove, nær Moria
Tid: Foråret, aftentid
Vejr: Rolig blæst
Tøj: Rejsekappe og mørk kjole

Floden drislede roligt ned ad bækkens smalle sider. Roen fuldte skoven, langt væk fra stien og al uro. Selv fuglenes sang var blot en baggrunds melodi, der kun fik den lille eng til at virke mere fortryllende.
På deres lange rejse fra Ered Luin, havde elverne fra Celondim holdt sig tæt, væk fra mennesker, og kun overnattet under tag, hvis de var endt hos andre venligsindet elvere.
Mai var vant til denne måde at leve på, når de rejse. Som altid var det en del af det håndværk som slægten var så kendt for: Nogle af deres materialer var kun at skaffe fra Moria, og prisen var meget billigere, hvis man selv hentede det… Dværge var jo ikke altid til at stole på.
Den lille lejr, på omkring 20 elvere, hvoraf Mai var den eneste halv race, havde slået sig ned for natten, i et skovbryn. Der var et par få krigere med, men det var nemt at undgå farer, når man var i fred med naturen, frem for menneskers voldsomme faconer, der vækkede selv en bjørn i hi.
Mai kunne ikke længere høre de dæmpede samtaler fra lejren, kun bækken for hendes fødder, fulgende og den milde vind, der let løftede hendes mørke lokker.
Rejsehætten var skubbet ned om hendes skulder, og et øjeblik lukkede hun sine øjne og trådte barfodet ud i bækken, hvor vandet kun nåede hende til anklerne.

Tøj: sort rejse kappe med Arnors hvidesjerne under den hans sølv farvet rustning, med Gondors hvide træ, og arnor hvide stjerne.

"We have heard reports from some scouts, that a camp of elfs are close by Sir" Lød det fra en scout til Generalen, hvorefter han red tilbage til Talion. Hans far var døde, på den sidste rejse og hans mor døde da hun gav fødsel til Talion. Talion modtog hans Genreal, hvorefter han så på ham. "Whats the news Sir Bran what news do the scouts have to say?" "My prince, its about a group of elfs they have been moving towards us in a few days no, we should proably be aware of it, that they dont seem to be happy about other races after what the scouts have notice." Lød det fra ham, efter han, havde knælet for ham.

Talion, havde aldrig været fan af dette, men det var nået han måtte leve med. " Stand up my dad is dead, but i am no king yet." Kom det fra Talion, mens han overveje, den bedste mulighed, "well send the rangers out to find a perfekt spot to be at, if we are gonna need back up and, take your 10 best men with you, and then we will ride up to them."
Derefter satte han sig op på han hest og red hen med dem, til disse elver.
Han, holde sig ikke i baggrunden men red foran til dem, hvor han så stoppet op da nogen elver dukkede op.

Elverne kunne hører hesteskoene på lang afstand, og stillede sig klar, til den gruppe der ville komme og forstyrre deres fred og ro.
Nogle skyttere skjulte sig bag træerne, mens andre åbenlyst, stillede sig klar med elvisk brydet sværd. Der var dog ingen der fremstod aggressive, men blot forbeholdende, da hvad der lod til at være føreren, nærmede sig lejeren.
Slægtens leder, Mai’s Onkel, trådte frem.
Med et øjekast, stod det klart at de fremmede var fra Gondor, omend nogle vigtige personer. Det betød at elverne skulle være ekstra påpasselige, overfor hvad de sagde.
”Mae govannen my lords. What may bring you this far into the forrest, in the clear light of the stars?” Stemmen var perfekt og behagelig. Intet fjendsk eller farligt.
Håret der lå ned langs hans skuldre var gulent rødt, og hans tøj var små fint, men tydeligt lavet til at rejse i. Ved hans hofte lå et sværd og hvilede, men hænderne var ikke andet end afslappet, og imødekommende.
En svag mumlen lød fra det bagerste i lejren. Et gammelt elversprog, som kun de færste kendte til.
Lederen vendte sig om, og stemmerne stoppede. For selvom denne repræsentant var rolig, så var der en anspændt stemning i lejren. De andre elvere, ventede, mens deres øjne afslørede skepsissen over for de fremmede.  
“I apologies for my brothers and sisters. They are unfamiliar to the faces of the men of Gondor.” Et hovedet nik, skulle forstås som en anerkendelse af mændene og deres ledere. Elvere var ikke kendt for at tage menneskers autoritet, særlig seriøst, men på neutralt terræn, var det bedre at holde sig fra konflikter.

---
Selvom Mai var langt væk fra lejren, opfangede hun godt at noget var på færre, hos hendes familie. De våde fødder løb igennem græsset mod lejeren, hvor hun stoppede op, bag nogle træer og observerede mændene på hesteryg, der virkede prægtige og var pænt klædt på, forhold til de mennesker hun selv havde set i sin tid.  

//Mae govannen: Vær Hilset