Elverne

Historie:
Elverne er de første og ældste af Ilúvatars børn. Ilúvatar er også kendt som Eru, han er den første i verden og ham der har skabt alt og alle. Elverne er set som de mest fair og viseste væsner, som var givet bevidsthed af Ilúvatar.
Elverne var de første fødte. Længe sov de og ventede på at kunne vågne. Melkor havde lagt landet i mørke og spredte sin ondskab i Midgård og gjorde verdenen usikker. Derfor holdte Valarne, guderne, råd og blev enige om at guide de første fødte. Derfor gik Varda fra rådet og skabte de største og mest lyse stjerner. Kendte stjerner, som Karníl, Luinil, Nénar og Lumbar, men også Valakirka, Vala-seglet, dommens tegn. Og da de første fødte vågnede, ved den stjernebeskinnede sø, Kuiviénen, Våge-vandet, så deres øjne som det første Vardas stjerner og derfor elsker elverne Varda over alle andre og kalder hende Elentarí, stjernedronningen. I dag ved ingen hvor Kuiviénen lå, siden da har landene og floderne ændret sig meget, men det siges den lå langt mod øst og nordpå i Midgård og at den første lyd elverne hørte, var lyden af rindende vand.
Længe dvælede de der, ved vandet, og vandrede forundrede omkring på jorden. De begyndte at tale og give navn til det, de så. Selv kaldte de sig Quendi, De der taler med stemmer, thi hidtil havde de ikke truffet andre væsner der talte eller sang. Og de blev opdaget af Oromë, som gav dem navnet Eldar, stjernefolket, men navnet beholdt senere kun de, som fuldte ham vestpå. Og da Oromë opdagede dem, opdagede resten af Valarne dem også. Men Melkor havde fundet dem først og spioneret dem, lokket nogle af dem langt væk, til de forsvandt og derfor fortæller elverne stadig om de mørke væsner, der luskede rundt i udkanten af deres lejre.
Valarne havde en kamp mod Melkor, for at redde elverne ud af hans kløer og de vandt. Men de frygtede stadig noget ondt skulle henne dem og hidkaldte dem til Valinor, gudernes land. Først ville de ikke, men Oromë talte med dem og tog tre udsendinge med sig til Valinor. Disse var Ingwë, Finwë og Elwë og disse skulle senere blive konger. De så Valinors storhed og de rådede da andre elvere til at flytte dertil.
Nu skete den første deling af elverne. For de fleste ønskede at følge deres fyrsters ord, og disse ville blive kaldt Eldar, stjernefolket. Men mange afviste også kaldet og blev på jorden og disse kaldes Avari, de Uvillige og disse to folk skulle ikke møde hinanden igen, før om mange mange år.

Ingwë var den ypperste af alle elverfyrsterne og elverfolket ærer hans navn, man han vendte aldrig tilbage til Midgård. Vanjarne var hans folk, Fagr-alferne, elsket af Manwë og Varda, og kun få mennesker har set eller snakket med dem. Finwës folk var Noldorne, en navn der indebærer kløgt og visdom, dyb-alferne, Aulës venner og berømte i sang, thi de kæmpede og virkede længe og med stor sorg i nordlandene i gammel tid.
De sidste blev kaldt Teleri, dette var den største gruppe og kom sidst, thi de tøvede på vejen og var ikke enige om at forlade tusmørket, der endnu omsluttede jorden, og se Valinors lys. De fandt stor glæde ved vandet og kom til at elske havet. Sø-alferne. De havde to fyrster, thi deres folk var stort, disse var Finwë Singollo (Det vil sige Gråkappe) og hans broder, Olwë.
Disse tre ætter nåede til Valinor og kaldes til sammen Kalaquendi, lys-alferne og de kom til det yderste vesten, hvor træerne skinnede. Men andre Eldar tøvede på vejen, for vild eller tøvede på Midgårds kyster og disse var blandt andet Teleri. Disse boede ved havet eller vandrede i verdens skove og fjeldene. Disse væsner kaldes af Kalaquendi Úmanjar, eftersom de aldrig kom til det Salige rige. Men Úmanjar og Avari kaldes tilsammen Moriquendi, svart-alferne, thi de så aldrig Valinors lys.
Af Teleri, der blev i Midgård, stod en frem i Olwës hær, der altid var den sidste på vejen, og han hed Lenwë. Han forlod togtet og tog et talrigt folk mod syd og de forsvandt fra deres frænders kendskab i mange mange år. Hans folk blev Nandorne og de er et afsides folkefærd, som ikke lignede sine frænder, bortset fra de elskede vand og mest boede ved vandfald og rivende strømme. De besad dybere viden om levende væsner, om træer og urter, fugle og fisk, end alle andre elvere. Mange år efter vendte Denethor, Lenwës søn, sig atter mod vest og førte nogle af sit folk over bjergene til Beleriand.

I Valinor blev der i sin tid skabt Silmariller. Disse har en lang og kompliceret historie, der ikke skal fortælles her. Men disse var skyld i flere problemer mellem Valarne og Melkor, som da var i deres fangeskab og manipulerede med elverfyrsterne. Melkor stjal silmarillerne og ødelagde de to træer i Valinor, to træer som betød mere end noget andet og var skønnere end noget andet. Det ene sølv, som månen og den anden guld, som solen. Og Noldorerne blev vrede og ville rejse til Midgård for at få hævn. Og sådan skete det at elverne igen vendte tilbage til Midgård, for at tage hævn og starte en livslang krig. Og I Midgård var menneskerne vågnet og elverne begyndte at blande sig med dem.
Og her har de skabt kongeriger, nedbrudt kongeriger, skabt problemer og slet ikke handlet, født og dræbt.

Elverslægterne:

Finwës slægt, Teleri, dem der elsker vandet:
Denne slægt omfatter, af kendte navne; Fëanor (Der førte dem til Midgård igen, i et togt på hævn), Fingolfin og Finarfin - Fëanors brødre.
Fëanor er far til Kurufin, som er far til Kelebrimbor.
Fingolfin er far til Fingon, som er far til Gil-galad.
Fingolfin er far til Turgon, som er far til Idril, som er mor til Eärendil. Eärendil får en søn med Elwing og skaber en halv-elver slægt. De er forældre til Elrond og Elros. Elrond er far til Arven, som er gift med Aragorn. Elrond er også far til Elladon og Elrohir. Deres mor er Kelebrían. Dette er Elronds nordoafstamning.
Finarfin er far til Galadriel.
Galadriel og Celeborn er forældre til Kelebrían, gift med Elrond.

Noldor: Gode til smedearbejde og kendt for klogskab. Finwës slægt. Lys-elver, højelver.
Sindar: Af Teleri-slægt. Grå-elverne. De har ikke været i Valinor, men er heller ikke del af Avari - svartalferne, da de accepterede invitationen til Valinor, men aldrig nåede frem.
Nandor: De brød ud af Teleri og vandrede sydpå. Kendt for deres viden om levende væsner, træer og urter. Er skovelvere.
Svart-alfer: Elvere der aldrig nåede til Valinor.

Alder:
Elverne er børn, til de er 50 år gamle. Der vil de være voksne og leve evigt, medmindre de dør i kamp. Elverne bliver ikke ramt af sygdomme og når de er trætte af Midgård, kan de tage et skib ud på det store hav og sejle til gudernes verden, hvor de vil leve resten af deres lange liv.
Elverne kan dog miste lysten til at leve og simpelthen "visne" væk, for til sidst at dø.

De forskellige elver:


Skovelverne:

Højelvere. De bedst kendte skovelvere er dem der bor i Lothlórien og Dunkelskoven. Lothlórien ligger mellem Fangornskoven og Sølverbæk. Skovelverne var mest af Nandorislægt, men blev ofte regeret af elvere fra en sindar eller noldorslægt. Kendte personer, der var skovelvere, er Thranduil, der var konge i Dunkelskov og hans søn, Legolas. Og Galadriel og Celeborn, der var dronning og konge over Lothlórien.
De er kendt for ikke at stole på dværge, men dog kunne stole på mennesker, som de handler med. De har mindre viden end højelverne, men stadig langt mere end menneskerne. De er mere rå i det og går ofte i naturlige farver. Deres hår kan have forskellige farver. De har bedre sanser end menneskerne og er fortrinlige med bue og pil, samt sværd og dolke. De er stort set lydløse og gode jægere. De kan være unaturligt fjendtlige, hvis man fanger dem på det forkerte ben eller braser ind i deres territorium. Skovelverne længes ikke efter Valinor og dets lys, lige så meget som højelverne. Men de kan stadig godt sejle med dem til gudernes land. De spiser ikke kød. Af alkoholiske drikke, drikker de mest deres egne vine.

Højelverne:

Dette omhandler alle dem, der tog til Valinor, da guderne kaldte. Noldor og Vanjar og enkelte af Teleri er højelvere. Højelverne er kendt for at have større viden end skovelverne, men til gengæld beskæftiger de sig ikke med ligegyldige kampe eller ufred, der ikke har med dem at gøre. De har en tendens til at være højtidelige og til tider en smule arrogante eller indelukkede og private. Højelvere er kendt for at kunne se ringånder og andre af mørkets skygger, samt at kunne bekæmpe disse væsner. Dem af noldor-slægt er også fantastiske smede eller god til andet håndarbejde. Men højelverne, hvor godt de end lever i Midgård, længes altid efter gudernes land og Valinors lys. De kan ikke forklare denne længsel for menneskerne, men når de ikke gider Midgård mere, sejler de over havet og forlader Midgård. De fleste højelvere har allerede forladt Midgård, hvilket de gjorde kort efter krigen om ringen var slut. Højelverne klæder sig gerne i lyse klæder og har enden helt lyst hår eller helt mørkt hår. De bliver også kaldt Kalaquendi. De spiser ikke kød og drikker, af alkoholiske drikke, kun deres egne vine.


Halv-elver: Disse er en blanding mellem elver og menneske. Normalt har de en forældre af hver. Når de bliver store nok, får de et valg: At være elver og leve evigt eller at være menneske og dø, når tiden er inde. Valget kan ikke gøres om. Det er forskelligt hvornår valget skal tages, normalt når folk er modne nok til at forstå forskellen. Når man er halvelver og får børn, vil disse børn også være halvelvere og det vil fortsætte sådan, til man til sidst får "renset" blodet for den anden race og valget vil forsvinde. De vil have elviske tendenser i deres udseende, men de vil ikke helt ligne elvere. Halvelvere bliver også kaldt Peredhil. Som elver vil man blive modtaget af andre elvere, som var man en af dem.

Svart-alfer: Disse er ikke onde skabninger, som nogen skulle tro. De lød blot ikke gudernes invitation og blev i Midgård, mens deres fæller tog til Valinor. De har samme udseende, men ikke samme viden. Nogen af dem bliver skovelvere, andre lever ved havet. Manges liv er havet, vandet, floderne. De er de bedste til at bygge både og navigerer rundt, ofte er det dem der befolker og bygger både til Højelverne, når de skal sejle over. Nogen gange sejler de selv af ukendte årsager. De er spredt blandt de andre elvere nu. Nogen af dem blev til Nanndorslægt, som udviklede sig til skovelverne. Der er også nogen, som ingen ved hvor er eller hvad de laver. Også kaldt Moriquendi. Ingen ved særlig meget om dem.

Generelt udseende:
- De har alle spidse ører
- De har alle rank holdning, en lang og slank krop og smidige bevægelser.
- De har skarpe øjne
- De fleste har langt hår, men der kan være få med kort.
- De har lange, slanke fingre
- Deres øjenbryn kan være overraskende lange, men ikke på en grim måde.
- De er ofte unaturligt smukke.

Generel personlighed:
De fleste elvere ved meget og er bevidste om det. De fleste prøver at opholde en hvis stolthed og tænker derfor, før de taler. De tænker i det hele taget rigtig meget og det er ikke altid de vil hjælpe folk, hvis de ikke mener problemet gælder dem. De kan være arrogante, fjendtlige, private eller indelukkede, men ligeså kan de også være imødekommende, venlige og hjælpsomme. Deres morale er høj og de er loyale over for venner og allierede, omend de er forfærdelige fjender. De elsker smukke ting og godt håndværk og deres humor kan, for et menneske eller dværg, syntes sær eller uforståelig. Når de først har taget et valg, står de gerne fast ved det valg og gør, hvad der kræves, for at opfylde det.

Generelle styrker:
- Bedre sanser end mennesker. De kan se, høre, lugte, smage og føle meget mere.
- Større viden end mennesker. Det varierer hvor meget, fra elverslægt til elverslægt.
- Fortrinlige bueskytter og kan kæmpe godt med sværd eller dolke.
- Visse af dem er utrolig gode til håndværk. Alt fra tøj, både, reb til våben og rustninger.
- De lever evigt og bliver ikke ramt af sygdomme. (Undtagen halvelvere)
- Deres morale er høj og der skal meget for at ændre deres meninger eller beslutninger.

Generelle svagheder:
- Deres evige liv kan gøre visse elvere deprimerede eller ligegyldige.
- Højelverne vil føle en stor trang til at rejse til Valinor og dets lys.
- De kan dræbes i kamp eller snigmord. Generelt ved fysiske skader.
- De kan være ret indelukkede, private, arrogante eller fjendtlige, hvilket kan skabe dårlig samarbejde med andre racer, måske ligefrem fjender.
- De kan være meget følsomme, psykisk, over for de særeste ting og selv den mindste skygge eller forhindring kan nogen gange stige dem over hovedet og opsluge dem. Elverne opfatter verdenen anderledes end menneskerne og selv de mindste ting kan have betydning for dem.
- Deres beslutsomhed kan være en hindring, medmindre de selv er indstillede på at ændre mening eller holdning.