Sometimes, old friends are lost - Dylan

Dylan trak på sin ene skulder efter hun havde snakket. Det var nok meget rigtigt. Kongen var måske også ude efter en lidt mere sofistikeret kvinde, der bare stod ved siden af og så fin ud. En præmie kone kunne man vel kalde det. Stakkels kvinde der kunne ende med at blive det. Hvorfor var alt dette med at blive gift også så besværligt? Hvorfor kunne det ikke bare være nemt at finde en man elskede og blive gift med? Han ville virkelig ønske det var sådan.
"Tja.. Men jeg håber du og Irena får det godt sammen. Jeg må hellere gå nu, jeg har stadig nogle ting der skal ordnes inden dagen er omme." Sagde han med sit charmerende smil som altid fik hans brune øjne til at lyse op på en speciel måde. "Det var hyggeligt at møde dig, Elrowien. Jeg håber vi kommer til at ses igen." Om han mente det eller om det bare var ren formalitet var usikkert. Han vendte om og begyndte at gå hen imod stalden.

Hun vidste godt at hun ville blive en trofækone for en eller anden, og Hun var ligeglad. Faktisk, var hun begyndt at vænne sig til tanken om at hun var bundet til at være en eller anden pyntegenstand. Adelskvinder var næppe andet, i denne verden.
"I lige måde hr.." Sagde hun med et varmt smil, inden hun satte sig op på Irena igen, da han begyndte at gå mod stalden. Hun satte i skridt, tilbage mod hendes eget hjem.

//out, i guess//

//out. Nyt emne, eller? :3

//gerne nyt emne