Middleearth

The Age Of Winter. Can you survive?
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Latest topics
» Krystallandet
Man okt 30, 2017 9:37 am by Gæst

» A New Age (Åbent)
Søn okt 22, 2017 6:18 pm by Talion

» Jobs
Tirs okt 17, 2017 11:08 pm by Éowyn

» Genåbning af siden it Happens
Tirs okt 10, 2017 10:34 pm by Talion

» Admin Nyhed
Søn okt 08, 2017 5:34 pm by Talion

» Host host host Admin nyhed og undskyldning xD
Lør okt 07, 2017 11:58 pm by Aerin

» Nuværende Plot
Lør okt 07, 2017 8:32 pm by Talion

» Sidens Ordbog
Lør okt 07, 2017 8:19 pm by Talion

»  Guide til profilskrivning
Lør okt 07, 2017 8:17 pm by Talion

Hvem er på nu
Der er 1 bruger på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 1 gæst

Ingen

Flest brugere online på samme tid var 10, Ons dec 03, 2014 8:22 pm
Statistics
Der er i alt 16 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Eskil

Vores brugere har i alt skrevet 150 indlæg in 38 subjects
Top posting users this month
Top posters
Talion
 
Alakian
 
Elrowien
 
Éowyn
 
Mara
 
Aerin
 
Dorian
 
Calla
 
Sansa
 

Share | 
 

 Guderne i Middle Earth og verdenens skabelse

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Alakian
Admin
avatar

Titler : Kongen af Grønneskov
Fulde navn : Alakian "all-knowing" Shavandren
URL Alder : Siden starten af tredje alder.
Antal indlæg : 29
Opholdelsessted : Grønneskov
Arbejde : Konge af Grønneskov og Historiker

IndlægEmne: Guderne i Middle Earth og verdenens skabelse   Søn nov 02, 2014 3:20 pm

Guderne i Middle Earth


Verdenens skabelse og tilblivelsen af guderne:
I begyndelsen skabte Eru, den Ene, som på elverprog kaldes Ilúvatar, Ainuerne af sine tanker. De gjorde en mægtig sang for ham og i den sang tog verden sin begyndelse. Thi Ilúvatar gjorde Ainu-sangen synlig og de så den som et lys i mørket. Og mange af dem elskede dens skønhed og dens lange saga, som de så begynde og folde sig ud i et syn. Derfor gav Ilúvatar deres syn væsen og satte det midt i intet, og den kaldtes Eä.
De Ainur, som ønskede det, rejste da og steg ned i verden, ved tidens begyndelse og det var deres opgave at fuldføre den, og fuldbyrde det syn, de havde set, ved deres værk. Længe virkede de i Eä, hvis omfang er større end elvers og menneskers tanker kan fatte, indtil Arda, jorderiget, i tidens fylde blev skabt. Så iførte de sig jordisk klædning og steg ned på jorden og tog bolig der.

De store ånder kaldes af elverne Valar, de vældige i Arda, og menneskerne har tit kaldt dem guder. Valarnes fyrster er syv i tal og Valierne, fyrstinder, er også syv. Således kaldtes de de på elversproget, som det taltes i Valinor, skønt de har andre navne på elversproget i Midgård, og mange navne blandt mennesker. Fyrsternes navn i ret orden er: Manwë, Ulmo, Aulë, Oromë, Mandos, Lórien og Tulkas. Og fyrstindernes navne er: Varda, Javanna, Nienna, Estë, Vairë, Vána og Nessa. Melkor regnes ikke mere til Valarne, og hans navn nævnes ikke på jorden.
Til sammen udgøre Valar og Valier de mægtigste Ainur.

Valinor er Valarnes og Valiernes rige. Maiaerne er andre ånder, der er lavere end Valarne og Valierne. De kaldes Vala-folket og der Valarnes tjenere og hjælpere. De er kun sjældent blevet set i Midgård, blandt mennesker og elverne, og ingen ved hvor mange der er. De mest kendte er Ilmarë, Vardas tjenerinde, Eönwë, Manwës fanebærer og herold, hvis dygtighed med våben ikke overgås af nogen i Arda. Men af alle Maiar er Ossë og Uinen bedst kendt af Ilúvatars børn. Ossë er Ulmo undergiven, en herre over havene, som omskyller Midgårds kyster. Han finder glæde i uvejrt og ler, når bølgerne dræner. Hans kone er Uinen, havenes frue, hvis hår breder sig gennem alle havene under himlen. Hun elsker alle skabninger der lever i de salte strømme og alle planter, der vokser der. Såfolk anråer hende, thi hun kan stille bølgerne og holde Ossës vildskab i ave.
Melian hed en Maia, der tjente såvel Vána som Estë. Hun tog sig af træerne i Lórien, inden hun kom til Midgård. Nattergalene sang om hende, hvor hun gik.
Olórin hed den viseste Maia. Han boede også i Lórien, men hans veje førte ham til Niennas hus og her lærte han medlidenhed og tålmod.

Guderne:

Manwë: Manwë og Melkor var brødre i Iluvatars sind. Melkor var den mægtigste Ainu, som nedsteg i verden ved dens begyndelse, men Manwë er Iluvatar kærest og forstår hans ønsker klarest. Han var udpeget til i tidens fylde at være den første af alle konger, herre over Ardas rige og alle, der bor i det. Han er vindens herre, han finder stor glæde ved enhver vind og luft, fra den vildeste storm, til den mindste luftning i græsset, ved alle luftlag, inderst som yderst. Han elsker alle hastige fugle på stærke vinger og de kommer og går på hans bud.
Súlimo kaldes han også, Herre over Ardas åndedræt. Han er Valar, en fyrste.
Han bor på i sin sal, med Varda, over den evige sne, på Oiolossë, Taniquetils tinde, det højeste af alle jordens fjelde. Når han sidder på sin trone og skuer ud, og Varda er hos ham, ser han længere end nogen anden. Han og Varda er uadskillelige. Og når han er hos Varda, høre hun mere tydeligt end nogen anden.

Varda: En Valier, en fyrstinde. Hun bor hos Manwë og kaldes Stjernefruen. Hun kender alle i Eä. Hendes skønhed overgår menneskers og elvers udtrykskraft, thi Ilúvatars lys lever endnu i hendes blik. Hendes styrke og lykke er i lys. Hun kom til Manwës hjælp fra Eäs dyb, thi hun kendte Melkor inden Sangen begyndte og vragede ham, og han hadede hende og frygtede hende mere end nogen anden af Erus skabninger.
Manwë og Varda skilles kun sjældent og de forbliver i Valinor. Deres sal står over den evige sne, på Oiolossë, Taniquetils højeste tinde, det højeste af alle jordens fjelde. Når Manwë bestiger sin trone og skuer ud, og Varda er hos ham, ser han længere end nogen anden, gennem tåge og mørke og overhavets endeløse vidder. Og når Manwë er hos Varda, høre hun mere tydeligt end nogen anden lyden af stemmer, der råber fra øst og vest, fra bakker og dale og fra de mørke steder som Melkor har gjort på jorden.
Af alle de mægtige, som bor i denne verden, ærer elverne Varda højest og elsker hende mest. De kalder hendes Elbereth, Stjernedronningen, og anråber hendes navn fra Midgårds skygger og nævner det i sang, når stjernerne lyser frem.

Ulmo: Ulmo er herre over vandene. Han bor Alene og er en Valar, en fyrste. Han forbliver aldrig længe på et sted, men vandrer som han vil i de dybe vande omkring på jorden eller under jorden. I magt står han nærmest Manwë og inden Valinor blev skabt, var ahn ham nærmest i venskab, men efter Valinors skabelse kom han kun sjældent til Valaråd, medmindre store ting skulle afgøres. Det behager ham ikke at vandre på landjorden og kun sjældens klæder han sig i legemlig form, som sine fæller. Hvis Erus børn ser ham, fyldes de med rædsel, thi søkongens opstigen var frygtindgydende, som en vældig bølge, der stormer mod land og bliver stedse højere og højere, med en mørk krone af skum og rustning der glitrer i sølv og grønne skygger. Manwës horn klinger højt, men Ulmos røst er dyb som dybet i de have, som kun han kender.
Ulmo elsker dog mennesker og elver og forsømte dem aldrig, selv når de lå under skyggen af Valarnes vrede. Til tider bevæger han sig uset til Midgårds kyster eller bevæger sig langt op ad dybe fjorde, hvor han blæser i sine store horn, Ulumúri, der er lavet af hvide skaller, og de der høre dens musik vil for altid høre den i deres hjerter og de er aldrig fri for længslen efter havet. Men for det meste høres hans stemme kun som vandets spil. Thi alle have, fjorde, elve, søer, floder og kilder er under hans styre. På den måde ved Ulmo alt om hvad der sker i Midgård, også hvad der ellers ville være skjult for Manwë.

Aulë: Valar, en fyrste. Hans magt er over alt det, som Arda består af. I starten arbejdede han meget med Manwë og Ulmo og hans arbejde bestod i at forme alle lande. Han er smed og mester i alle håndværk. Han er smykkerne i jordens dyb, guldet der glitrer i hånden, og også fjelde, klipper og havenes bund. Noldorne, en elverslægt, lærte mest af ham og han var altid deres ven. Melkor misundte ham, thi Aulë lignede ham mest af sind og i evner og længe var der kamp mellem dem, hvor Melkor skæmmede eller ødelagde Aulës værk og Aulë blev træt af at udbedre Melkors skader. Begge elskede de at lave nye ting og blive prist for deres dygtighed, men Aulë forblev tro mod Eru og han bar ikke nag til andres arbejde, men søgte råd og gav det.
Aulës hustru er Javanna.

Javanna: Valier, fyrstinde. Hustru til Aulë. Hun som Giver Frugt. Hun elsker alt der vokser i jorden og bevarer alle deres talløse skikkelser i sit sind. Javanna æres højst næst Varda blandt Valarnes dronninger. I en kvindeskikkelse er hun høj og klædt i grønt, men undertiden antager hun andre former. Nogen har set hende stå som et træ under himlen, med solen som krone og hvis dugdråber, der faldt fra de mange blade, gjorde græsset grønt under sig.
Kementarí, jordens dronning, kaldes hun på elversproget.

Mandos og Lórien: Fëanturi, åndernes herrer, brødre. Begge Valar, fyrster. Mandos og Lórien er egentlig navnet på deres boliger, deres virkelige navne er Námo og Irmo.
Námo, den ældste, har bolig i Mandos, vestpå i Valinor. Han styre de dødes huse og hidkalder de faldnes sjæle. Han glemmer intet og han ved alt, som skal ske, undtagen det, som beror i Ilúvatars fri vilje. Han er Valar-dommeren, men han fælder kun sine domme og afgørelser på Manwës bud. Hans hustru er Vairë.
Irmo, den yngste, er herre over syner og drømme. Hans lunde ligger i Lórien, i Valarnes land, og de er dejligere end noget sted i verden, fulde af mange sjæle. Hans hustru er Estë.

Vairë og Estë: Valier, fyrstinder. Vairë er hustru til Mandos, Estë hustru til Lórien.
Vairë er væveske og hun væver alt det, som nogen sinde er sket i tid, ind i sine sagnrige væv, som hænger i Mandos' sale og de sale bliver stedse større, som evighederne går.
Estë den blide helbreder alle sår og sorger. Hendes klædning er grå og hendes gaver er hvile. Hun vandrer ikke om dagen, men hviler på en ø i den skygge-kransede sø Lórellin. Alle, der bor i Valinor, drager lindring af kilderne hos Irmo og Estë og tit vandrer Valarne selv til Lórien for at husvales og finde lettelse for Ardas byrde.

Nienna: Valier, fyrstinde. Mægtigere end Estë og søster til de to Fëanturi. Hun dvæler alene. Hun kender sorg og begræder de vunder, Arda har lidt under Melkors angreb. Hendes sorg var så stor, allerede medens Sangen udfoldede sig, at hendes sang blev til klage, længe før den sluttede, og lyden af sorg blev vævet ind i verdens tema, inden den tog form. Men hun græder ikke for sig selv og de, som lytter til hende, lærer barmhjertighed og standhaftigt håb. Hendes sale er vesten for Vesten ved verdens grænse og hun kommer sjældent til salene i Mandos, som er nærmest hendes egne, og alle de, som venter hos Mandos, anråber hende, thi hun bringer sjælen styrke go vender sorg til visdom. Hendes vinduer skuer udad fra verdens kant.

Tulkas: Valar, fyrste. Mægtigst i styrke og modig dåd og hans tilnavn er Astaldo, den Tapre. Han kom sidst til Arda for at bistå Valarne i de første kampe mod Melkor. Han elsker at brydes og kappes i styrke og han rider ikke nogen ganger, thi han kan løbe hurtigere end noget væsen og han trættes aldrig. Hans hår og skæg er gyldne og hans ansigt rødmosset. Hænderne er hans våben. Han har ikke tanke for fortid eller fremtid og er liden til hjælp som rådgiver, men han er en trofast ven. Hans hustru er Nessa.

Nessa: Valier, fyrstinde. Hustru til Tulkas. Hun er også fodrap og spændstig. Hun holder af hjorte og dådyr og de følger hende, når hun vandrer i ødemarken. Hun løber hurtigere end hjorte og dådyr, som en pil fra en buen, med blæst i sit hår. Hendes lykke er at danse og hun danser i Valimar på enge, hvor græsset aldrig visner.

Oromë: Valar, fyrste. En mægtig fyrste. Han er ikke så stærk som Tulkas, men hans vrede er frygteligere, hvorimod Tulkas altid ler i idræt eller krig og han lo selv i ansigtet på Melkor, i kampene inden elverne fødtes. Oromë elskede Midgårds lande og han forlod dem ugerne og kom sidst til Valinor. Han jager uhyrer og onde væsner, og han holdt af heste og hunde og alle træer elsker ham. Derfor kaldes han Aldaron - Tauron blandt sindarne, en elverslægt - skovenes herre.
Hans hest hedder Nahar og den er hvid som solskinnet og sølvglinsende om natten. Hans vældige horn hedder Valaróma og dens klang er som en ildrød solopgang eller det klare lyn der slår ned mellem skyerne. Oromës hustru er Vána.

Vána: Valier, fyrstinde. Den Evigt-unge. Javannas yngre søster. Alle blomster ranker sig, når hun går forbi og åbner sig, hvis ser på dem. Og alle fugle synger, når hun kommer nær.

Melkor: Ses ikke længere som en Valar, men kan stadig betegnes som en gud, trods hans forfærdelige gerninger. Melkor, Den der står frem med Magt. Kaldet Morgoth, verdens mørke fjende. Ilúvatar skænkede ham stor magt og han blev skabt samtidig med Manwë. Han havde del i alle de andre Valars styrke og visdom, men han brugte dem til onde formål og spildte sin magt i vold og undertrykkelse af andre. Thi han begærede Arda og al dens rigdom og ønskede at have Manwës herredømme og magten over sine fællers riger. Fra pragt og herlighed faldt han gennem overmod til foragt for alt andet end sig selv, en ødsel og nådesløs sjæl. Han steg ned til mørket, ødelagde og spredte løgne. Han fyldte alt levende i Arda med frygt og spredte stor ondskab. En af hans tjenere er Sauron eller Gorthair den grusomme, en mægtig ånd. I begyndelsen tjente Sauron, som Maia, Aulë. Han havde del i alle Melkors gerninger i Arda og fortsatte Melkors onde gerninger, længe efter at Melkor selv ikke spredte dem længere.

Efterskrift:
Dette er Valar og Valier, her fremstillet som kun en skygge af deres vælde og magt, thi deres sande skønhed og magt overgår al forstand og forståelse. Blandt dem var der Ni af særlig magt og værdighed, men en er taget bort, og der er otte tilbage. Aratar kaldes de, de Høje i Arda, disse er: Manwë og Varda, Ulmo, Javanna og Aulë, Mandos, Nienna og Oromë. Skønt Manwë er deres konge og de lyder ham under Eru, er de lige høje i majestæt og overgår alle andre Valar og Maiar og alle andre ordener som Ilúvatar har sendt til Eä.

Taget fra Silmarillion, skrevet af Tolkien.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://middleearth.danskforum.net
 
Guderne i Middle Earth og verdenens skabelse
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Middleearth :: Generelt :: Historien og guderne-
Gå til: